Business Joomla Themes by Justhost Reviews
01
02
03
04

 

Gødning og CO2

Planterne har ligesom fisk behov for pasning og pleje, og derfor har vi udviklet forskellige gødningsprodukter, som tilfører nødvendig næring til planterne. Du kan tilføre CO2, kvælstof, fosfor, jern og mikronæringsstoffer på forskellig måde, og kun ved at gøde opnår du optimal vækst og flotte farver på dine akvarieplanter.

Akvarieplanterne har brug for næringsstoffer for at vokse. Det allervigtigste næringsstof er CO2, som derfor også tit er det der først og fremmest begrænser væksten i planteakvariet. Tilføres der ikke ekstra CO2 må planterne nøjes med det der naturligt frigives af fisk og bakterier i akvariet, hvilket er for lidt for nogle planter.

Udover CO2 har planterne også brug for kvælstof (N), fosfor (P), jern (Fe) og mangan (Mn). Det kalder man makronæringsstoffer fordi planternes behov er relativt stort. Akvarieplanterne kan optage alle makronæringsstofferne både via rødderne og via bladene. Derfor kan man tilføre den gødningen både som flydende gødning til vandet og som kapsler til substratet. Tilfører man gødning til vandet, skal man dosere ofte (dagligt eller ugentligt) og overgødskning kan medføre algerproblemer hvis planterne ikke kan optage gødningen i takt med at den doseres. Men omvendt er det den eneste måde man kan tilføre gødning til f.eks. mosser, flydeplanter og planter på sten og trærødder, da de ikke har rødderne nede i bundlaget.

Den tredje kategori af næringsstoffer er mikronæringsstofferne som f.eks. kobber, molybdæn, zink og borat. Disse stoffer er byggestene i nødvendige enzymer, og når disse mikronæringsstofferne kommer i underskud, vokser planterne langsommere og udviser mangelsymptomer.

Hvis du allerede ved at du har brug for at tilsætte CO2 til dit planteakvarie, så kan du anvende tabellen til at indstille pH, så det ønskede CO2 niveau opnås ved en given karbonathårdhed. Hvis pH, karbonathårdhed og CO2 er sort tale, så læs nedenstående forklaring før du går i gang med at tilsætte CO2!

Hvad er CO2?
CO2 er planternes vigtigste næringsstof; uden CO2 kan en plante ikke lave fotosyntese som er første trin i

Hvad er CO2, Kh og pH?

Har jeg brug for CO2?

Hvis du vil have planter som f.eks mange stængelplanter, er du nødt til at tilsætte CO2.

Hvis du udelukken har langsomt voksene planger som cryptocoryner, anubia behøver du ikke ekstra CO2, men planterne vil trives bedre, hvis du alligevel vælger at tilsætte en lille smule.

Hvad er pH?
pH er et tal som udtrykker vandets surhedsgrad. Lav pH er surt, og høj pH er basisk, mens neutralt pH er defineret som området fra 6 til 9 (hele pH skalaen går fra 0-14).

Hvad er Kh?
Kh er vandets karbonathårdhed og udtrykkes i tyske hårdhedsgrader (dKh). Karbonathårdheden er den samlede mængde af bikarbonat og karbonat.

tabel

 

 

Brug af tabellen

Bestem vandets karbonathårdhed før du begynder (typisk ved hjælp af et drypsæt)

Læg dig fast på det ønskede CO2 niveau. Normalt mellem 15 og 30 mg CO2 pr liter (Det grønne område i tabellen).

Hvis dit vand har en karbonathårdhed på f.eks. 12 Kh, skal CO2 tilførelsen justeres indtil pH ligger på 7,1 til 7,4.

Det blå område er for lavt CO2 niveau og det gule område er for højt, og kan give algeproblemer.

Dovnload tabellen HER.

 

Visninger: 3956